Det er muligt at afhjælpe nogle af disse problemer ved kirurgisk indgriben. Ved operationen forkortes den bløde gane og indgangen til næseborene udvides. Dette vil for rigtig mange hundes vedkommende forbedre vejrtrækningen og øge livskvaliteten væsentligt, omend det ikke er muligt at korrigere alle de anatomiske afvigelser.
Det er højst anbefalelsesværdigt, at operationen foretages tidligt i hundens liv, da der oftest er tale om en art “domino-effekt”. En hvalp eller unghund, som ved første øjekast måske kun lider af snævre næsebor, kan indledningsvis have relativt få begrænsninger – den snorker måske ikke udtalt endnu og har ikke problemer med at få luft, når den rører sig, og har et normalt søvnmønster. Men som tiden går vil syndromet i mange tilfælde udvikles, og komme til også at omfatte slimhinderne i luftvejene, gradvist forlængelse af den bløde gane etc.
Det vil i langt de fleste tilfælde lette hunden betydeligt at blive opereret næsten uanset sværhedsgraden af syndromet på operationstidspunktet, men de absolut bedste resultater opnås, hvis hunden opereres tidligt i livet.