Om klinikken

Buddinge Dyreklinik blev grundlagt i august 1982 af Dyrlæge Birgitte Schjøth. Efter et par år blev klinikken flyttet til de lokaler, som vi i dag betegner som “den gamle klinik”, og som mange af vores klienter også stadig husker. De var beliggende på Buddinge Hovedgade, i stueetagen af en mindre etageejendom. Den daværende klinik blev moderniseret ad flere omgange, indtil de fysiske rammer ikke længere slog til.

I 2011 overtog slog vi dørene op til de nuværende lokaler i det gamle posthus på Bagsværd Torv. Det var en mindeværdig dag, da det længe havde været et stort ønske, at få mere fysisk plads, både til personale, klinikudstyr og ikke mindst vores patienter.

I dag er Dyrlæge Katie Melick ejer af Buddinge Dyreklinik. Udover vores almene udbud af services, såsom sundhedsundersøgelser, tandbehandling, kirurgi og billeddiagnostik, tilbyder vi således også en bred vifte af højt specialiserede ydelser og behandlinger indenfor rehabilitering og genoptræning, fysioterapi og kiropraktik, samt smertebehandling og akupunktur – til utroligt stor glæde og gavn for vores patienter.

Derfor bør du vælge os

Hvad siger vores kunder?

Dejligt sted!

Man mærker helt fra starten, at de virkelig er der for dyrene. Støtter i øvrigt også foreningen HusForbi, og deres sælgere på forskellig vis. Absolut et sted jeg gerne anbefaler! Har selv kørt de 20 km adskillige gange. Der er gratis parkering ved indgangen – husk skiven :-)

Super godt!

Blev taget godt i mod, og fik behandlet vores hund. God stor receptionen og vente areal hvis der er flere dyr. Standard priser. Gode parkeringsforhold. Centralt i Bagsværd. Tæt på stationen.

Altid god service

Hjælpsomt personale. Hurtig til at få en tid samme dag som man ringer. Ingen lange vente tider på telefonen. Også kan vores hund altid godt lide at komme der :-)

Stor anbefaling

Skulle havde styr på katten da han ikke var på toppen. De fik kørt ham igennem samme dag som jeg ringede og løste problemet. Samtidig virker de oprigtigt glade og bekymrede for dyrne

I de nye lokaler har vi kunnet indrette os, så vi har plads til et stort in-house laboratorium, helt nyt ultralydsscanning- og røntgenudstyr, en stor, moderne operationsstue med fuld monitorering og anæstesianlæg, langt bedre indlæggelses-faciliteter samt ikke mindst en særligt indrettet rehabiliterings-klinik.

Derudover huser klinikken i dag også en stor, velassorteret pet shop med alt fra foder og godbidder til seler og legetøj, nøje udvalgt med fokus på kvalitet og holdbarhed. Vi har desuden fået langt større lagerkapacitet, hvilket giver os mulighed for at lagerføre de fleste af vores produkter, til gavn for både to- og firebenede.

På Buddinge Dyreklinik lægger vi stor vægt på kombinationen af den personlige betjening og et højt fagligt niveau. Vores vision er, at tilbyde klinisk udredning og behandling af bedste kvalitet, baseret på den nyeste viden fra ind- og udland, og samtidig bevare den varme, uformelle atmosfære, som vi kender den allerbedst fra “den gamle klinik”; hyggen i at få en sludder i skranken, en godbid til hunden, og kommunikation i øjenhøjde – hvilket også forklarer, at man ofte vil finde vores personale kravlende på gulvet, for netop at være i øjenhøjde med dem, det hele drejer sig om: Dyrene.

Vi stræber altid efter, at holde vores kompetencer fuldt opdaterede, og videreuddanner os gennem mange kurser hvert eneste år, så vores behandlingsmuligheder altid kan tage udgangspunkt i den nyeste viden indenfor medicin og kirurgi.

Vi byder vores klienter og patienter hjerteligt velkomne, og glæder os til at tage imod jer på klinikken.