Almen kirurgi

Når man skal have sit kæledyr indlagt til operation eller anden behandling i bedøvelse, vil det kun være naturligt, at spørgsmål og bekymringer kan melde sig. På Buddinge Dyreklinik arbejder vi efter de nyeste metoder og anbefalinger indenfor anæstesi og analgesi af kæledyr, dvs. bedøvelse og smertebehandling, og vi følger udviklingen tæt, bl.a. via løbende efteruddannelse og kurser.

Nedenfor findes en gennemgang af forløbet fra ankomst til hjemsendelse for dyr, som skal indlægges på klinikken til bedøvelse og operation.

Modtagelse

Når I ankommer til klinikken om morgenen på dagen for den planlagte behandling, vil I blive modtaget af dyrlægen eller en autoriseret veterinær-sygeplejerske.

Skal dit dyr bedøves og/eller opereres, skal det møde fastet. Dvs. at foder skal fjernes ca. kl. 24.00 aftenen forinden. Dyret skal stadig have adgang til friskt drikkevand. Hunde skal gerne være luftet godt af inden I kommer.

Dernæst vil vi bede jer gennemlæse og udfylde en såkaldt ”Narkose-seddel” (link: hund, kat), som kort gennemgår information omkring bedøvelsen, blodprøvetagning og hjemsendelse. Man er naturligvis meget velkommen til at downloade denne (Hund, Kat), og læse og udfylde den i ro og mag derhjemme inden ankomst til klinikken.

Dit dyr er nu klar til at blive indlagt.

Professionel dyrlæge i Bagsværd

Derfor bør du vælge os

Hvad siger vores kunder?

Dejligt sted!

Man mærker helt fra starten, at de virkelig er der for dyrene. Støtter i øvrigt også foreningen HusForbi, og deres sælgere på forskellig vis. Absolut et sted jeg gerne anbefaler! Har selv kørt de 20 km adskillige gange. Der er gratis parkering ved indgangen – husk skiven :-)

Super godt!

Blev taget godt i mod, og fik behandlet vores hund. God stor receptionen og vente areal hvis der er flere dyr. Standard priser. Gode parkeringsforhold. Centralt i Bagsværd. Tæt på stationen.

Altid god service

Hjælpsomt personale. Hurtig til at få en tid samme dag som man ringer. Ingen lange vente tider på telefonen. Også kan vores hund altid godt lide at komme der :-)

Stor anbefaling

Skulle havde styr på katten da han ikke var på toppen. De fik kørt ham igennem samme dag som jeg ringede og løste problemet. Samtidig virker de oprigtigt glade og bekymrede for dyrne

Dejligt sted!

Man mærker helt fra starten, at de virkelig er der for dyrene. Støtter i øvrigt også foreningen HusForbi, og deres sælgere på forskellig vis. Absolut et sted jeg gerne anbefaler! Har selv kørt de 20 km adskillige gange. Der er gratis parkering ved indgangen – husk skiven :-)

Super godt!

Blev taget godt i mod, og fik behandlet vores hund. God stor receptionen og vente areal hvis der er flere dyr. Standard priser. Gode parkeringsforhold. Centralt i Bagsværd. Tæt på stationen.

Altid god service

Hjælpsomt personale. Hurtig til at få en tid samme dag som man ringer. Ingen lange vente tider på telefonen. Også kan vores hund altid godt lide at komme der :-)

Stor anbefaling

Skulle havde styr på katten da han ikke var på toppen. De fik kørt ham igennem samme dag som jeg ringede og løste problemet. Samtidig virker de oprigtigt glade og bekymrede for dyrne

Forundersøgelse

Dit dyr indlægges i særligt indrettede, lyddæmpede burrum. Vi har et separat rum til hhv. hunde og katte, ligesom mindre kæledyr, såsom marsvin og kaniner, også indlægges adskilt fra de større dyr. Vi stræber efter, at gøre oplevelsen så tryg og behagelig som muligt for dyret, med lækre, bløde tæpper i burene, Feliway og Adaptil – og naturligvis klap og kæl. Der er glasdøre og vinduer mellem burrum og forberedelse/operationsstue, således at vi kontinuerligt kan observere dyrene mens de opholder sig i burene – og dyrene kan følge med i, hvad der sker ude på den anden side.

Når dyret er blevet indlagt, vil dyrlægen foretage en klinisk undersøgelse af dyret, hvor der bl.a. lyttes på hjerte og lunger. Dernæst vil dyret i de fleste tilfælde få anlagt et venekateter i en blodåre i forbenet eller bagbenet, hvorigennem vi kan udtage blodprøver samt indgive bl.a. beroligende og smertestillende lægemidler, samt indgive væske-drop under operation.

Blodprøve

Enhver form for bedøvelse og operation indebærer en vis risiko. Hos et raskt dyr er denne risiko yderst begrænset, særligt med de moderne bedøvelsesmidler, overvågningsudstyr og metoder, som vi bruger på Buddinge Dyreklinik. Risikoen afhænger bl.a. af dyrets art, alder, race, overordnede sundhedstilstand samt indgrebets karakter og omfang.

For at mindske risikoen yderligere, anbefaler vi, at vores patienter får taget en blodprøve inden vi lægger dem i bedøvelse. Her undersøges bl.a. dit kæledyrs infektionstal, samt lever- og nyrefunktion. Bedøvelsesmidlerne udskilles fra kroppen gennem leveren eller nyrerne, hvorfor det er vigtigt at vide, at disse organer fungerer som de skal før dyret bedøves.

For seniordyr (fra 7 år) og for dyr, som skal gennem-gå bughuleindgreb er det her på klinikken obligatorisk at få foretaget en blodprøve forud for indgrebet.

Desuden kan der hos hunde inficeret med Fransk Hjerteorm ses øget blødningstendens. Derfor er test for denne parasit ligeledes inkluderet i blodprøven. Læs mere om hjerte/lungeorm her.

Hos katte på 8 år og derover anbefales ligeledes at måle kattens stofskifte (TT4), da forhøjet stofskifte er en hyppig – og ofte overset – lidelse hos ældre katte.

Desuden anbefales det at teste kattens SDMA-værdi og pro-BNP da disse kan afsløre ganske tidlige stadier af nyre- og hjertesygdom. Nyrelidelser ses hyppigt hos katte i alle aldre, og er en ”snigende” sygdom. Det er derfor af væsentlig betydning for prognosen, at kunne iværksætte forebyggende behandling tidligt i forløbet.

Blodprøverne køres straks i vores veludstyrede in-house laboratorie, hvilket muliggør, at vi får svar på prøverne allerede indenfor en halv time. Ud fra blodprøvesvaret kan vi således iværksætte eventuel nødvendig behandling inden den planlagte procedure, samt tilpasse og tilrettelægge den mest optimale anæstesi- og smertebehandlingsprotokol for den enkelte patient.

Bedøvelse og operation

Når dyret er klar til at blive bedøvet, vil det som regel starte med, at få en beroligende indsprøjtning ind gennem sit venekateter, for at reducere stress og ubehag mest muligt. Afhængigt af indgrebets karakter, kan dybden af bedøvelsen justeres. Skal dyret f.eks. have foretaget røntgenundersøgelse eller anden ikke-smertevoldende behandling, vil dyret som regel lægges i såkaldt sedation, der bedst kan beskrives som en meget tung og dyb beroligelse. Skal dyret have foretaget en operation, vil det blive lagt i fuld narkose, dvs. med komplet tab af bevidsthed.

Når operationspatienten er blevet døsig, indgives et bedøvelsesmiddel, som får dyret til at falde helt i søvn. Derpå indføres en plasticslange i dyrets luftrør (intubering), hvorigennem det kan modtage frisk ilt og bedøvelses-gas under hele operationen. På operationsstuen, sørger tæpper, varmepuder og evt. opvarmet væske-drop for at opretholde dyrets krops temperatur.

Undervejs i forløbet overvåges dyret nøje af en autoriseret veterinærsygeplejerske og den ansvarshavende dyrlæge. Dyrets generelle velbefindende og narkosedybde vurderes løbende. Ved hjælp af moderne monitoreringsudstyr, kan veterinærsygeplejersken kontinuerligt måle og journalføre dyrets såkaldte vital-parametre, såsom puls, blodtryk, vejrtrækning, kropstemperatur samt iltmætning. Ud fra disse målinger, kan veterinærsygeplejersken løbende justere narkosen og give medicin, så dyret får det bedste og mest smertefrie forløb som muligt.

Hjemsendelse

Når dyret er vågnet trygt og godt op fra bedøvelsen, vil det som regel kunne udskrives samme eftermiddag. Så snart vi vurderer, at dyret er friskt nok til at gå hjem, vil vi kontakte dig på det oplyste telefonnummer. Når du kommer for at hente dit dyr, vil du blive grundigt instrueret i den videre pleje, forholdsregler og eventuel fortsat medicinering i hjemmet. For de fleste af vores operationspatienter gælder desuden, at vi meget gerne ser dem til kontrol efter et par dage. Hvis dyret er blevet syet, skal I ligeledes en tur forbi os og have fjernet sting efter 10-14 dage.