Hunde og katte kan i relation til ej frembrudte tænder få cyster i kæben.
Der finder 3 forskellige former for kæbecyster, og hos hunde og katte er de såkaldte “dentigerous cysts”, eller follikulære cyster, den mest almindelige. Definitionen på en “dentigerous cyst” er en væske-fyldt cyste omkring kronen på en ufrembrudt tand.
Årsagen til dannelsen af en cyste skal findes i den fysiologiske proces, som sker under tandskiftet fra mælketænder til blivende tænder. Den blivende tand ligger inden frembrud omkranset af en form for sæk nede i kæben. Normalt brydes denne sæk under tandfrembruddet. Ved manglende frembrud brydes denne sæk imidlertid ikke, og der kommer en afskalning af celler i hulrummet af sækken, hvilket skaber et osmotisk tryk. Det ændrede tryk hiver væske ind i sækken, og skaber således en væskefyldt cyste. I takt med at cysten vokser sig større og større, vil det omkringliggende knoglevæv og de tilstødende tandrødder svinde ind. Ovenstående gælder dog ikke i alle tilfælde, da man indimellem også kan se, at tanden og sækken ligger latent i kæben eller at tanden absorberes.
Manglende frembrud af en tand kan enten skyldes udviklingsmæssige problemer med den fysiske barriere, som tanden skal bryde igennem, eller manglende kræfter til selve frembruddet. Brachycephale (fladsnudede) racer er i overtal, og problemet ses ofte i begge sider af munden. Tilstanden ses hyppigst i den første præmolar (dvs. tanden lige bag hjørnetanden, også kaldet P1).
Lidelsen er ifølge litteraturen ikke smertefuld, med mindre cysten bliver inficeret. Vi har dog personligt oplevet flere hunde, hvor ejer har kunnet se og mærke en tydelig forandring i hundens almentilstand og humør, efter behandling af cysterne.
Mistanken om en cyste kommer, når en hund mangler en eller flere tænder, og den endelige diagnose stilles ved hjælp af røntgen og histopatologi. Grundet udtynding af knoglen kan frakturer i yderste konsekvens forekomme.
Behandlingen består i ekstraktion af den ufrembrudte tand samt fjernelse af cystevævet. Ved store cyster kan det være nødvendigt at fylde hulrummet med knogleopbyggende materiale. Det anbefales at tage kontrolrøntgenbilleder efter 2-4 måneder for at sikre at vævet heler som det skal.
Vi anbefaler alle unghunde, at komme til det såkaldte “unghundetjek” mellem 6 og 9 måneder. Her vil dyrlægen bl.a. undersøge, om hunden har fuldt frembrudt tandsæt. Hvis ikke, anbefales det at få foretaget evt. forebyggende behandling. Denne forebyggende behandling består i at hjælpe tanden fri, eller af ekstraktion af tanden, afhængig af dens placering i kæben.
